Fuldmåne i Tyrens tegn den 15. december 2024 kl. 10.01.
Tyren er styret af Venus, som er en feminin planet og står for skønhed, nydelse og romantik. Med disse temaer kommer sensualitet, kærlighed og penge meget mere i fokus. Tyrens energi elsker komfort og luksus. Det handler om at manifestere det der virkelig betyder noget og ikke kun materielle ting, som kunne være 'nice to have'. Ægte nydelse kommer af væren i den kærlige energi.
Tyren handler også om at manifestere en god afkast af ens investeringer, hvorfor tyren er et symbol på Wall Street (billede 2).
Tyren handler også om at stå fast, være stadfæstet og loyal. Så der kan derfor også opstå udfordringer med at blive lidt for stædig og ufleksibel. Hvis det kommer til udtryk i det du ønsker at skabe i løbet af denne periode, så husk at være lidt fleksibel, hvis tingene ikke helt går som du ønsker eller fjern hænderne fra rattet og lad universet tage over. Læn dig mere ind i komforten og nydelsen og lad tingene komme til dig.
Denne energi fortsætter indtil 13. januar 2025. Fantastisk energi at starte et nyt år på!
Enjoy!
Comments